Hvad batteriet gør
Solceller producerer mest midt på dagen, hvor mange hjemme bruger mindst. Uden batteri sælges overskuddet til nettet for en lav afregningspris – typisk under 1 kr. pr. kWh. Med et batteri gemmer du strømmen til aftenen, hvor den erstatter strøm til fuld pris.
Regneeksempel: 5 kWh batteri
Et anlæg der producerer 5.700 kWh om året, og et batteri på 5 kWh, kan typisk flytte cirka 1.200–1.800 kWh om året fra salg til egenforbrug. Er din elpris 3 kr. og salgsprisen 0,70 kr., er hver flyttet kWh cirka 2,30 kr. mere værd:
| Post | Cirka |
|---|---|
| Flyttet energi pr. år | 1.500 kWh |
| Mer-værdi pr. kWh (egenforbrug frem for salg) | 2,30 kr. |
| Ekstra besparelse pr. år | 3.450 kr. |
| Pris for batteri, installeret | 30.000–50.000 kr. |
| Simpel tilbagebetaling | 9–14 år |
Hvornår kan det betale sig?
- Din elpris er høj og variabel, så aftenstrøm er dyr.
- Stort forbrug om aftenen – f.eks. elbil der lader hjemme.
- Du får en skarp pris på batteriet, eller det kan udvides senere.
- Du vil have backup ved strømsvigt – nogle batterier kan det, men ikke alle.
Alternativet: styr forbruget i stedet
Ofte er det billigere at flytte forbruget end at lagre strømmen: varmtvandsbeholderen kan varme midt på dagen, elbilen kan lade i solskinstimer, og vaskemaskinen kan køre, mens du er på arbejde. Læs guiden om at flytte forbruget, og prøv solcelle-beregneren med forskellige egenforbrugstal.
Kilder
Tallene i guiden bygger på disse kilder. Tjek dem for de nyeste satser og regler.
Hvor stort skal batteriet være?
Tommelfingerreglen er at matche batteriet til jeres aften- og natforbrug, ikke til anlæggets størrelse. En typisk husstand bruger 5–10 kWh mellem kl. 16 og næste morgen – derfor passer 5–10 kWh til de fleste. Et for stort batteri kører aldrig fuldt og forlænger bare tilbagebetalingstiden; et for lille lader op før mørket falder.
Ladning fra nettet i billige timer
Flere batterier kan også lade fra elnettet. Med variabel elpris kan batteriet lade om natten, når strømmen er billigst, og dække de dyre morgen- og aften timer – også om vinteren, hvor solcellerne leverer lidt. Det ændrer regnestykket: batteriet bliver ikke kun et solcelle-tilbehør, men en måde at handle med elprisen på. Se de aktuelle timepriser i vores apparat-beregner, der viser dagens priser direkte.
Levetid, garanti og forværring
Et batteri mister kapacitet med brugen – typisk lander garantierne på 60–70 % restkapacitet efter 10 år eller et vist antal ladecyklusser. Det betyder, at regnestykket bør regnes med et lidt faldende udbytte over årene, ikke dagens kapacitet hele vejen. Tjek ved køb: garantiens længde, det garanterede antal cyklusser, restkapaciteten ved garantiens udløb, og om batteriet kan udbygges senere, hvis jeres forbrug vokser med f.eks. en elbil.
Er et hjemmebatteri sikkert?
Moderne batterier til hjemmebrug er overvejende af typen LFP (lithium-jern-fosfat), der er markant mere brandsikker end ældre litium-typer. Alligevel gælder nogle hovedregler: batteriet installeres af en autoriseret installatør, placeres tørt og frostfrit med luft omkring, og aldrig i flugtveje. Tjek også jeres husforsikring – de fleste dækker batterier, men nogle ønsker besked om installationen.
Regneeksempel over 10 år: med og uden batteri
Lad os sætte hele perioden op for det tidligere eksempel med et anlæg på 5.700 kWh om året, en elpris på 3 kr. og en salgspris på 0,70 kr. Uden batteri bruger husstanden selv 30 % direkte. Med et batteri på 5 kWh stiger egenforbruget til cirka 55 %:
| Over 10 år (cirka) | Uden batteri | Med batteri |
|---|---|---|
| Årlig værdi af anlægget | 7.924 kr. | 11.374 kr. |
| Ekstra besparelse pr. år | – | 3.450 kr. |
| Batteriets pris, installeret | – | -40.000 kr. |
| Netto efter 10 år | 0 kr. | -5.500 kr. |
De fem største poster, I kan flytte uden batteri
Før I investerer i lagring, så høst de gratis egenforbrugs-point først. De fem poster, der flytter mest i en typisk husstand:
- Elbilen: en enkelt opladning på 30 kWh midt på dagen kan fordoble dagens egenforbrug.
- Varmtvandsbeholderen: sæt den på timer, så den varmer kl. 11–14 i stedet for om natten.
- Vaskemaskine og tørretumbler: udskudt start til middagstimerne i weekenden og på hjemmedage.
- Opvaskemaskinen: kør efter frokost i stedet for efter aftensmaden.
- Varmepumpen: forvarm huset og varmtvandet i solskinstimerne, og lad den drosle ned om aftenen.
Flytter I bare tre af dem, stiger egenforbruget typisk fra 30 til 45–50 % – og så er batteriets resterende gevinst så lille, at regnestykket næsten aldrig kan hænge sammen. Batteri er med andre ord det sidste skridt, ikke det første.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor langt er et batteri om at betale sig hjem?
Typisk 9–14 år med dagens priser – cirka det samme som batteriets forventede levetid. Det kan derfor kun betale sig, hvis dine forhold er bedre end gennemsnittet.
Kan jeg tilføje et batteri senere?
Ja, de fleste anlæg kan eftermonteres. Nogle invertere er batteri-klare fra starten – spørg installatøren, hvis du overvejer et batteri på et senere tidspunkt.
Kan batteriet lades fra nettet uden solceller?
Ja, flere batterisystemer kan købes uden solceller og udelukkende bruges til at flytte forbrug til billige timer. Om det kan betale sig, afhænger af forskellen mellem dagens dyre og billige timer hos dit selskab.
Hvor skal batteriet stå?
Typisk i bryggers, garage eller teknikrum: tørt, frostfrit og med stabil temperatur. Direkte sol og fugt forkorter levetiden, og de fleste producenter stiller krav til omgivelserne for at garantien skal gælde.
Hvad koster batteriet egentlig pr. gemt kWh?
Et 5 kWh-batteri til 40.000 kr., der kører 300 fulde cyklusser om året i 10 år, lagrer omkring 15.000 kWh i sin levetid – cirka 2,70 kr. pr. gemt kWh alene i anskaffelse. Da forskellen mellem salgs- og købspris typisk er 2–2,50 kr. pr. kWh, er regnestykket stramt. Derfor er vores råd altid: maksimer først det gratis egenforbrug, og lad batteriet være prikken over i'et.