Watt afhænger af, hvad du laver
| Aktivitet | Effekt inkl. skærm (cirka) |
|---|---|
| Kravlende spil i høj grafik | 400–600 W |
| Streaming og kontorarbejde | 80–150 W |
| Standby/tomgang på skrivebordet | 60–100 W |
Regneeksempel pr. år
Tre timers gaming om dagen med 450 W i snit: 450 W × 3 timer × 365 dage ≈ 490 kWh om året. Ved 3 kr. pr. kWh er det cirka 1.480 kr. om året – før skærm nr. to og lydanlæg.
Bruger du derimod pc'en til kontorarbejde og streaming ved cirka 120 W, koster de samme tre timer kun cirka 130 kWh – omkring 400 kr. om året.
Konsoller og laptops
| Enhed under spil | Effekt (cirka) |
|---|---|
| Spillekonsol (nyere generation) | 150–220 W |
| Gaming-laptop | 150–250 W |
| Stationær gaming-pc | 350–600 W |
De nemmeste besparelser
- Sæt en grænse for billeder pr. sekund (fps cap) eller undervolt grafikkortet – ofte uden mærkbar forskel i spillet.
- Sluk pc'en helt om natten i stedet for dvale.
- Skru ned for skærmens lysstyrke – mange kører unødigt højt.
- Aktivér strømsparetilstande, så maskinen sover, når den ikke bruges.
Se også hvad pc'en koster, når den ikke engang er tændt, i guiden om standby-forbrug.
Kilder
Tallene i guiden bygger på disse kilder. Tjek dem for de nyeste satser og regler.
Resten af setup'et tæller med
Skærm nummer to på 27 tommer trækker typisk 25–40 W, højttalere 10–30 W, og RGB-belysning i kabinet, tastatur og skrivebord kan samlet nærme sig 20–50 W. Det lyder ikke af meget, men ved mange timer om ugen bliver det 50–100 kWh om året – cirka det samme som et moderne køleskab bruger på et par måneder.
Cloud-gaming og streaming
Streamer du spillet i stedet for at rendere det lokalt, falder pc'ens eget forbrug markant – en let laptop eller en lille streaming-boks bruger en brøkdel af en stor gaming-pc. Til gengæld flyttes regningen til datacentret og netværket, og billedkvaliteten afhænger af forbindelsen. For de fleste er lokal pc stadig den glade mellemvej – men undervolting og fps-grænser gør en stor forskel uden besvær.
Mål din egen pc – det tager fem minutter
Præcis hvad jeres pc bruger, afhænger af grafikkort, skærm og spil. Sæt en energimåler mellem stikkontakt og stikdåse og læs forbruget af efter en times typisk spil. Vil I ikke måle, kan Windows' Task Manager og grafikkortets eget software vise et estimat undervejs – det dækker dog ikke skærm og strømforsyningens tab. Brug tallet i apparat-beregneren sammen med jeres spilletid, så har I jeres helt eget regnestykke.
Kan det betale sig at udskifte hardware for strømmens skyld?
Sjældent alene for elbesparelsen. Et grafikkortskift sparer måske 100–200 W under spil – over et år med 500 spilletimer cirka 50–100 kWh, altså 150–300 kr. Det dækker ikke hardwaren. Men når I alligevel skal opgradere, så læg energieffektiviteten ind i valget: nyere generationer yder typisk mere pr. watt, og en effektiv strømforsyning (80 Plus Gold eller bedre) spilder mindre som varme.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster en times gaming?
Cirka 1,30–1,80 kr. for en kraftig stationær pc med skærm ved 3 kr. pr. kWh. En konsol eller laptop ligger typisk under en krone pr. time.
Er tomgangsforbruget et problem?
En pc der står på skrivebordet hele dagen uden at blive brugt, kan trække 60–100 W for ingenting. Lad den sove automatisk efter få minutter.
Er en laptop billigere i drift end en stationær?
Ja, tydeligt. En gaming-laptop bruger typisk 150–250 W under spil mod den stationæres 350–600 W – til gengæld yder den mindre pr. watt. Til lettere spil og almindeligt brug er en almindelig bærbar langt den billigste løsning.
Hvad med tv'et, når der spilles konsol?
Et stort tv bruger typisk 80–150 W – det skal lægges oveni konsollens 150–220 W. Stor skærm plus konsol er derfor ofte samlet billigere end en stor gaming-pc med skærm.