Forbrug efter alder
Ifølge Bolius bruger et køleskab på 300 liter, der er over fem år gammelt, cirka 144 kWh om året, mod cirka 123 kWh for en nyere model. Et køle-fryseskab på 200/100 liter bruger cirka 313 kWh, hvis det er over fem år gammelt, og cirka 232 kWh, hvis det er yngre end fem år.
Bolius anbefaler at skifte køleskab, når det går i stykker, og ikke før. Forskellen i forbrug er ofte for lille til at forsvare et skift alene på grund af strømmen.
Tips til lavere forbrug
- Hold temperaturen omkring 5 °C i køleskabet.
- Sørg for plads bag skabet, så luften kan cirkulere.
- Støvsug kondensatoren, så den er fri for støv.
- Afrim fryseren. Som tommelfingerregel bruger den cirka 20 % mere strøm ved omkring 2 mm rim.
- Gamle store dybfrysere kan bruge omkring 330 kWh om året. Overvej, om du har brug for den.
Hvad koster det?
Gang forbruget med din pris pr. kWh. 300 kWh til 3 kr. giver 900 kr. om året. Se også de andre store strømslugere, og prøv beregneren.
Kilder
Tallene i guiden bygger på disse kilder. Tjek dem for de nyeste satser og regler.
Sådan læser du energimærket
Det nye energimærke går fra A til G, og bogstavet siger mest om forbruget i forhold til størrelsen. Det vigtigste tal er kWh pr. år, der står direkte på mærket – sammenlign altid det, ikke kun bogstavet. En stor A-mærket fryser kan bruge mere end en lille C-mærket. Rumfanget står også på mærket, så I kan regne forbruget pr. liter ud.
Placering og vedligeholdelse
- Stil skabet væk fra ovn, radiator og direkte sol – hver grad varmere omgivelser koster strøm.
- Hold 5–10 cm afstand til væggen, og støvsug gitteret på bagsiden et par gange om året.
- Afrim fryseren ved 5 mm is – isen virker som isolering og tvinger kompressoren til at arbejde hårdere.
- Køl mad af, før det kommer i skabet, og hold døren lukket under madlavningen.
Hvornår kan et nyt skab betale sig?
Et 15 år gammelt køleskab kan bruge 350–500 kWh om året, mens en ny, velvalgt model af samme størrelse bruger 100–180 kWh. Forskellen på cirka 300 kWh svarer til 900 kr. om året ved 3 kr. pr. kWh – et nyt skab til 4.000 kr. har dermed en tilbagebetaling på 4–5 år, kun på strømmen. Mål det gamle skab med en energimåler først: nogle gamle skabe overrasker positivt, andre er rene strømslugere.
Fryseren: koldt nok – men ikke for koldt
Minus 18 grader er anbefalingen til frost – og mange fryse står koldere end nødvendigt. Hver ekstra minusgrad koster cirka 5 % mere strøm. Køleskabet skal stå på 4–5 grader: koldere giver dårligere økonomi uden bedre holdbarhed, og varmere risikerer madspild. Et billigt termometer i hvert skab viser, om indstillingen passer – knapperne '1 til 7' siger nemlig intet om den faktiske temperatur.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken temperatur skal køleskabet have?
Omkring 5 °C. Koldere end det bruger mere strøm uden at give en tilsvarende gevinst.
Giver det mening med skab i det uopvarmede skur?
Pas på: køle-/fryseskabe er bygget til en bestemt omgivelsestemperatur. I frost kan kombiskabe slukke fryseren utilsigtet, fordi termostaten sidder i køledelen. Brug skabe godkendt til lave omgivelsestemperaturer i garagen.